Kvinder Der Maler Kvinder

Kvinder der maler kvinder
Galleri Knud Grothe · 6. juni 2026

Sikke en smuk og særlig dag.

Tusind tak til alle jer, der lagde vejen forbi udstillingen Kvinder der maler kvinder hos Galleri Knud Grothe – for samtalerne, interessen og den varme modtagelse af mine værker.

Til udstillingen Kvinder der maler kvinder præsenterer jeg nye værker inspireret af natur, fortællinger og de indre landskaber, vi alle bærer med os.

Jeg er både glad, rørt og beæret over, at flere værker fandt nye hjem, og jeg er taknemmelig for endnu en udstilling, der har mindet mig om, hvorfor jeg elsker at skabe.

Tak til Galleri Knud Grothe for endnu engang at skabe de smukkeste rammer omkring kunsten.




IDA

100 × 100 cm · Olie på lærred - Solgt

IDA rummer både styrke og sårbarhed.

Hun fortæller historien om modet til at være blød, åben og ægte. Om at finde hjem til sig selv og stå ved den, man er, når alt det ydre falder bort.

For mig symboliserer IDA den ubetingede kærlighed – til os selv, til dem vi holder af, og til livet omkring os. Hun minder os om, at sårbarhed ikke er en svaghed, men en styrke.

Den energi, vi bærer i os, forbinder os med hinanden, med naturen og med verden omkring os. IDA er et billede på dette usynlige bånd mellem mennesker, kærlighed og det fællesskab, vi alle er en del af.


FREYA

100 × 100 cm · Olie på lærred - Solgt

FREYA healede mig med hende stemme og sjæl! Hun er en hyldest til intuitionen, naturens kraft og den visdom, vi alle bærer i os.

Hun er et væsen mellem menneske og natur – en påmindelse om forbindelsen til vores indre kerne. Med ro, styrke og nærvær minder hun os om at lytte til det, der føles sandt.

I en verden fyldt med støj kan vi miste kontakten til vores egen stemme. FREYA symboliserer den indre kraft, der altid findes under overfladen, og som hjælper os tilbage til os selv.

Hun minder os om, at vi er en del af noget større, og at naturen, intuitionen og sjælen er tættere forbundet, end vi ofte tror.


LEA

100 × 80 cm · Olie på lærred

LEA handler om at finde tilbage til sig selv, når tvivlen og frygten fylder for meget.

Hun repræsenterer den indre styrke, der ikke måler sig med andre, men som står roligt og sikkert i sig selv. Med et blik rettet mod noget større end omgivelsernes forventninger bevæger hun sig frem med tillid, frihed og nærvær.

For mig symboliserer LEA modet til at følge sin egen vej, skabe sine egne drømme og lytte til sin egen stemme – også i perioder, hvor man føler sig usikker eller lille.

LEA minder os om, at styrken allerede findes i os. Nogle gange skal vi blot finde tilbage til den.