Ny udstilling i mit nye galleri - Knud Grothe

Udstillingen HUMORISTEN
Galleri Knud Grothe · Charlottenlund · December 2025

Jeg er både glad og stolt over at være tilknyttet Galleri Knud Grothe. Det er en fantastisk følelse at finde et sted, hvor min kunst bliver formidlet med så stor omsorg og æstetisk sans. Tak, Knud, for at se mig og tro på mit arbejde.

Udstillingen HUMORISTEN markerede præsentationen af seks nye værker. Tak til alle jer, der kom og fejrede åbningen - jeg er både rørt og beæret over, at mere end halvdelen af værkerne fandt nye hjem.

Tak for støtten, samtalerne og interessen for min kunst.



Titel: " Lucid Dreaming" 

Olie på lærred - 70 x 70 cm. - Solgt

Symbolet over kvindens hoved er Draumstafur – et islandsk magisk tegn fra den folkloristiske tradition. Dreumstafur betyder Lucid Dreaming, altså bevidsthed i drømme. Draumstafur er et stave-symbol, der ifølge de islandske magiske manuskripter skulle fremkalde klare, levende drømme og hjælpe med lucid dreaming (bevidsthed i drømme), og give give indsigt eller varsler gennem drømme. 

Ulven i sig selv er et meget stærkt symbol  - I mange shamanistiske traditioner viser ulven sig blandt andet, når du er ved at åbne dine spirituelle evner, og/eller du står foran en personlig transformation.


Ljúfvina

Olie på lærred, 60 × 60 cm
Solgt

Ljúfvina var en mongolsk dronning, gift med Kong Hjör i Norge. Deres søn blev siden kendt som Den Sorte Viking – min egen forfader – som bosatte sig på Island og slog sig ned i Aðalvík i Vestfjordene.

Ifølge sagaerne var Ljúfvina en frygtløs jæger, der færdedes blandt havets store dyr og besad særlige magiske evner. Hendes historie er en fortælling om styrke, intuition og forbindelsen mellem mennesket og naturens kræfter.

I dette værk har jeg fortolket Ljúfvina som en kvinde, der står mellem hav og land, omgivet af havets væsener og de historier, der har vandret gennem generationer. Maleriet er en hyldest til mine islandske rødder og til de stærke kvinder, hvis fortællinger fortsat lever videre gennem os.


FLY AWAY
100 × 150 cm

Der kommer et tidspunkt, hvor det gør mere ondt at blive end at give slip.

Fly Away handler om forvandling, frihed og modet til at følge sin egen natur – også når dele af én stadig er bundet til fortiden.

Enhjørningen bevæger sig mellem styrke og sårbarhed, mellem drøm og virkelighed. Omgivet af liv, lys og usynlige tråde bærer den både det bløde og det vilde i sig.

Ikke alt, der flyver væk, flygter.
Nogle gange er det blot begyndelsen på at blive den, man hele tiden var tænkt til at være.


SØSKENDE-KÆRLIGHED

80x100 cm - olie på lærred - Solgt